Fællesrådet deler byrådets anerkendelse til Investorteamets for et flot og ambitiøst forslag til Udviklingsplan for Pier 3. Det er dygtige, kreative og erfarne projektudviklere samt dygtige, kompetente og engagerede rådgivere, som vi er overbeviste om kan lave en fantastisk Udviklingsplan for Pier 3.
Fællesrådet kan således tilslutte sig store dele af Udviklingsplanen, men der er dog fortsat en række Elefanter i Byrummet der skal håndteres, før det er en Udviklingsplan som lever op til borgernes væsentligste forventninger og Fællesrådet kan anbefale den i sin helhed.
Elefanterne består af 3 Grundlæggende forudsætninger som Aarhus Kommune skal have på plads, før man kan tage stilling til en Udviklingsplan for Pier 3 og færdiggørelsen af Aarhus Ø, samt 4 væsentlige Opmærksomhedspunkter der skal håndteres og justeres i Udviklingsplanen, herunder at:
Hovedkonklusionen og anbefalingerne fra Borgerinddragelses-processen er, at Aarhus Ø mangler Grønne rekreative arealer af betragtelig størrelse samt Kulturelle aktiviteter og Fritidsaktiviteter, som ønskes placeret centralt på Pier 3.
Der savnes Trafikanalyser og en samlet Trafikplan for Aarhus Ø. før man kan vurdere en plan om færdigudvikling af Aarhus Ø, hvor man bebygger og indsnævrer Bernhardt Jensens Boulevard for at skabe en handelsgade på hovedfærdselsåren til og fra Aarhus Ø.
Fællesrådet har efterlyst en arealopgørelse for Aarhus Ø, der sammenligner bygget areal og etageareal, kommende bebyggelser og grønne friarealer med de oprindelige rammeplaner.
Der er behov for indsigt og transparens om udnyttelsen og over-bebyggelsen og fordelingen af bydelens udviklingsarealer.
Fællesrådet har derfor selv indhentet areal-data og analyseret arealerne på Aarhus Ø.
Rammen i Dispositionsplan 2006 for Aarhus Ø/Nordhavnen er 600.000 m2. Der er til dato bygget 433.638 m2 og med de igangværende og fremtidige planlagte byggerier på 63.620 m2 er der 102.742 m2 tilbage indenfor den oprindelige ramme.
Investorteamets foreslåede projekt for Udvikling af Pier 3 indeholder 203.500 m2, og overstiger hermed rammen i Dispositionsplanen med 100.758 m2.
Investorteamets Projektforslag vil desuden betyde en overskridelse af det samlede ejerboligareal på Aarhus Ø med 123.414 m2, og modsat vil der være 29.292 m2 mindre kultur/erhverv i forhold til Dispositionsplanens ramme.
Det vil sige at ejerbolig-m2 som der allerede er bygget for mange af på Aarhus Ø, bør blive erstattet af kultur/erhvervs-m2 som der er bygget for få af på Aarhus Ø.
Fællesrådet savner ligesom mange byrådspolitikere, at Økonomien for Aarhus Ø bliver belyst.
Der savnes information og transparens omkring indtægter fra salg af byggeretter og udgifter til grundkøb, byggemodning og udviklingsomkostninger, samt et budget for resterende salg af byggeretter samt resterende udviklings- og anlægsomkostninger.
Åbenhed, transparens og indsigt fremmer forståelsen for Økonomimodellen, og er en grundlæggende forudsætning for at styre efter et politisk mål om Økonomisk Balance for Aarhus Ø.
Aarhus Kommune, Budget og Planlægning, skønner den forventede indtægt fra salg af byggeretter i Udviklingsplan for Pier 3 til 1,1 milliard kr., og udgifterne skønnes til 0,7 milliard kr. Der er dermed et godt økonomisk råderum og buffer på ca. 400 millioner kr. til justeringer i Udviklingsplanen, og stadig opnå Økonomisk Balance for Aarhus Ø.
Fællesrådet har foretaget et estimat for salg af byggeretter i Udviklingsplanen, baseret på faktiske salgstal for byggeretter solgt på Aarhus Ø de seneste 5 år henholdsvis de seneste 10 år.
For både eksemplet i Udbuddet (blå), Investorteamets forslag til Udviklingsplan for Pier 3 (bordeaux) og Fællesrådets forslag (grøn), ligger indtægter fra salg af byggeretter på ca. 1,2 milliard (lave 10-års gennemsnitstal) og på ca. 1,6 milliard (nyeste 5-års gennemsnitstal).
Dette viser, at de 1,1 milliard i byggerets-indtægter burde kunne opnås for alle løsninger.
Vej-indsnævring og Bebyggelse og etablering af handelsgade på Boulevarden som er hovedfærdselsåren på Aarhus Ø, begrænser og hæmmer trafikafviklingen samt hæmmer/bremser redningskøretøjer.
Langsgående kanal ved Boulevarden er inddraget/indsnævret til byggefelt, men bør som grundlæggende element i Masterplanen bevares og ikke inddrages til byggeri. Det er vigtigt at forbindelsen mellem de maritime aktiviteter i bassiner og kanaler prioriteres og opretholdes.
Der savnes grønne friarealer af betragtelig størrelse (15.000 m2 som Skanseparken) centralt på Pier 3 i tilknytning til Lods-tårnet/Lods-bassinet og kommende Museet/Kulturhus samt Pakhus 77.
Pier 3 er tæt bebygget med bolig-karreer, og der bør disponeres/reserveres ca. 1/3 af det samlede areal på Pier 3 til Grønne nær-rekreative arealer, det Kulturelle i et kombineret Foreningshus/ Kulturhus/ Museum, samt fritidsaktiviteter eventuelt i et transformeret Pakhus 77.
Dette gøres ved at udelade de 2 boligkarreer omkring Lodstårnet/Lodsbassinet med en areal-reservation som giver plads og mulighedsrum til et kommende Museum/Kulturhus ved siden af Pakhus 77. (Så giver betegnelsen Kultur-båndet også mening).
Det vil sige at bolig-m2 erstattes af Kultur-/Erhvers-m2.
Masterplanens tværgående Kanaler på Pier 3, som giver luft mellem husene og dybe kig og sigtelinjer på tværs af Aarhus Ø, er inddraget til byggefelter. Det er derfor vigtigt at sigtelinjen på tværforbindelsen samt Hjortsholmsvej ikke blokeres af de to bolig-karréer omkring Lodstårnet.
Bolig-karren på sydspidsen af Pier 3 bør ligeledes udelades, så Sigtelinjer og udsyn fra Havnepladsen, Pier 2 og Nørreportkrydset ikke blokeres af bolig-karréen, som eventuelt om nødvendigt i stedet kan placeres på det resterende byggefelt på Pier 2 foran Bestseller-bygningen.
Med udgangspunkt i Fællesrådets vurdering af Investorteamets fremsendte forslag til Udviklingsplan for Pier 3, samt ovennævnte grundlæggende forudsætninger og opmærksomhedspunkter – ”Elefanterne i Byrummet” - har Fællesrådet udarbejdet nedennævnte forslag til bearbejdning og justering af Udviklingsplanen for Pier 3, så den i højere grad opfylder ønsker, anbefalinger og forventninger fra Borgerinddragelses-processen.
Arealanalysen viser at Investorteamets forslag til Udviklingsplan for Pier 3, bygger væsentligt mere end der fremgår af Dispositionsplanen for Aarhus Ø, og af Pier 3 udbuddet i øvrigt.
Arealanalysen viser desuden, at der er bygget mange flere bolig-m2 på Aarhus Ø, og for få Kultur/Erhvers-m2 på Aarhus Ø i forhold til Dispositionsplanens rammer.
Økonomi-estimaterne viser at man godt kan bygge mindre på Pier 3, og samtidig opnå økonomisk balance for Aarhus Ø, endda med en god økonomisk buffer/råderum.
Fællesrådets forslag viser, at man godt kan tilgodese borgernes største ønsker om plads til Grønne rekreative arealer, og et kombineret Foreningshus/Kulturhus/Museum samt bibeholde Fritidsaktiviteter i Pakhus 77 Pier 3, og samtidig nå en bebyggelsesgrad der får den samlede økonomi for Aarhus Ø i balance, som er kravet fra politikerne.
Fællesrådets foreslår at omdisponere noget af bebyggelsen på Pier 3 fra bolig til Kultur/erhvervsbyggeri, idet de to ejerboligkarreer centralt på Pier 3, erstattes af Kulturbyggeri.
Der foreslås lavet en Arealreservation centralt på Pier 3 for at få plads til et fremtidigt Mulighedsrum til Grønne nærkreative arealer og et kombineret Naturhistorisk/Science-Museum, Kulturhus og Foreningshus, samt eventuelt et transformeret/ombygget Pakhus 77 til Fritidsaktiviteter.
Fællesrådets forslag viser, at man godt kan tilgodese borgernes største ønsker om plads til Grønne rekreative arealer, og et kombineret Foreningshus/Kulturhus/Museum samt bibeholde Fritidsaktiviteter i Pakhus 77 Pier 3, ved at bygge mindre på Pier 3, og samtidig opnå økonomisk balance for Aarhus Ø, endda med en god økonomisk buffer/råderum, som er kravet fra politikerne.
Aarhus Byråd har stort fokus på bæredygtighedsmål og reduktion af klimabelastningen. Fællesrådet opfordrer til en minimalisk og bæredygtig tilgang til færdigudvikling af Aarhus Ø.
Der er hidtil bygget højt og tæt på Aarhus Ø, og bygget mange flere m2 og med meget færre m2 grønne friarealer end den oprindelige Masterplan/Helhedsplan og Kvalitetshåndbog samt Dispositionsplan lagde op til.
Der er opstået et underskud og en ubalance i forhold til grønne friarealer på Aarhus Ø.
Hvor lidt kan man nøjes med at bygge på Pier 3, og dermed hvor lidt CO2 kan man nøjes med at udlede, for at der er økonomisk balance i anlægs-økonomien, samt skabes plads til grønne friarealer på Pier 3 og dermed mere balance i grønne arealer på Aarhus Ø?
Fællesrådet har deltaget i en god og konstruktiv dialog med projektudvikler og Aarhus Kommunes embedsfolk om udviklingen af Pier 3.
Fællesrådet ser frem til den videre dialog med projektudviklere og embedsfolk samt politikere om Udviklingsplanen for Pier 3 og færdigudvikling af Aarhus Ø, og har tiltro og store forventninger til at Aarhus Kommune og Projektudviklings-teamet leverer en Udviklingsplan som tilgodeser og lever op til Borgernes ønsker, anbefalinger og forventninger fra Aarhus Kommunes omfattende Borgerinddragelsesproces.