Klik på den grønne knap "Tilføj høringssvar" lidt nede på siden
Udfyld:
For- og Efternavn
E-mailadresse
Postnummer og by
Vejnavn og nummer
Jeg udtaler mig som: Her kan du f.eks. vælge "Privatperson"
Emne: Hvis du støtter Fællesrådets forslag til justering må du meget gerne skrive "Jeg støtter Fællesrådet for Aarhus Øs forslag til justering af Udviklingsplan for Pier 3", da dette er vigtigt når Høringssvarene skal behandles. Alternativt kan du skrive hovedsynspunktet i dit høringssvar
Høringssvar: Her skriver du dit Høringssvar, se forslag nedenfor. Vær opmærksom på, at du ikke kan formatere teksten
Vælg en fil: Her kan du tilføje en fil. Du kan f.eks. tilføje en PDF fil, der indeholder formatering og illustrationer. Filen kan være i mange formater (se listen).
Læs "Betingelser"
Jeg har læst betingelserne og giver mit samtykke: Klik på dette felt
Klik på "Send"
Vi håber at DU vil påvirke Aarhus Byråd ved at indsende DIT Høringssvar.
De bedste hilsner
Fællesrådet for Aarhus Ø og de bynære havnearealer
Selve Høringssvaret kan du formulere, som du ønsker, blot skal du være opmærksom på, at det er offentligt og vil eventuelt indgå i en videre behandling. Se mere under Punktet "Betingelser" på siden hvor du udfylder dit Høringssvar.
Når du støtter Fællesrådets forslag til Justering af "Udviklingsplan for Pier 3" kan du f.eks. skrive:
"Jeg støtter Fællesrådet for Aarhus Øs forslag til justering af Udviklingsplan for Pier 3"
Masterplanens hovedelementer respekteres og bevares. Boulevarden med langsgående sigtelinje til Domkirken bibeholdes i sin oprindelige form - uden indsnævring og afgivelse af byrums-areal til byggefelter - og færdiggøres med grønt midterfelt/Rambla med plads til byrumsinventar og aktiviteter, samt fremtidige trafik-disponeringer
Handelsgaden på Boulevarden udelades, da den ødelægger Boulevarden og er et nostalgisk fremmed element, og ude af kontekst med en Maritim Masterplan, og ikke er efterspurgt i Borgerinddragelsen. Der er mange andre muligheder for at etablere butikker i karreernes gadeplan, fx langs Tværforbindelsen
De Maritime aktiviteter i Kanaler og Bassiner prioriteres og den Langsgående Kanal langs Boulevarden etableres i sin fulde bredde. uden indsnævring og afgivelse af vandrums-areal til byggefelter. Hvor Tvær-forbindelsen krydser Kanalen, kan eventuelt etableres et mindre bassin og ”Bernhards Brygge” for ophold og pause/stop for vandaktiviteter i Kanalen. Broerne der forbinder Pier 2 og 3 samt Pier 3 og 4 bør udelades, da de begrænser de maritime aktiviteter til og fra samt i Bassin 5 og Bassin 7
2 Bolig-karreer centralt på Pier 3 erstattes af Kultur-byggeri og et kombineret Foreningshus/Kulturhus/Museum, hvorved der frigøres areal til både større Grønne Nær-rekreative arealer og Kultur-byggeri samt Fritidsaktiviteter i et transformeret Pakhus 77 centralt på Pier 3. Dette friholder også de vigtige Sigtelinjer fra Tværforbindelsen og Østbanetorvet/Hjortholmsgade til Lodstårnet og Havnebassinet til og fra eksisterende by
Bolig-karreen på det sydlige hjørne af Pier 3 ved Lodsbassinet udelades af hensyn til udsyn og sigtelinjer til og fra kajkanterne på Pier 3 samt Pier 2 og Havnepladsen ud i havneløbet og til Aarhus Bugten og Mols. Boligkarreen kan eventuelt flyttes til byggefeltet på Pier 2 som Erhvervs-m2, hvis økonomien kræver det